Den protestantiske reformation

Nutildags er der mange forskellige protestantiske menigheder. For eksempel er det Baptistiske trossamfund for tiden den største trosretning i USA, men der er mange flere slags. Hvorfor er det sådan? Hvor er de alle kommet fra? For at forstå den protestantiske demokratiske bevægelse, er vi nød til at gå tilbage i historien til begyndelsen af 1500-tallet, dengang der kun var én kirke i Vesteuropa - hvad vi nu ville kalde den romersk katolske kirke - under ledelsen af paven i Rom. Today, we call this "Roman Catholic" because there are so many other types of churches (for example, Methodist, Baptist, Lutheran, Calvinist, Anglican - you get the idea).

Kirken og Staten

Altså, hvis vi går tilbage til år 1500, havde kirken (den vi nu kalder den romersk-katolske kirke) meget magt (politisk og åndeligt) i Vesteuropa (og faktisk regerede den over et større område i Italien kaldet Kirkestaten). Men der var også andre politiske kræfter, der spillede ind. Der var det Tysk-Romerske Rige (i vid udstrækning bestående af tysktalende regioner regeret af fyrster, hertuger og vælgere), de italienske bystater, England og i stigende grad de forenede nationalstater i Frankrig og Spanien (bl.a.). Ledernes magt i disse områder var steget i det forrige århundrede, og mange var ivrige efter at benytte lejligheden ved reformationen til at svække pavedømmets ( Pavens embede) indflydelse og øge deres egen magt i forhold til kirken i Rom og andre magthavere.
Keep in mind too, that for some time the Church had been seen as an institution plagued by internal power struggles (at one point in the late 1300s and 1400s, church was ruled by three Popes simultaneously). Paver og kardinaler levede ofte mere som konger end åndelige ledere. Paverne tog sig af politisk såvel som åndelig magt. De styrede hære, lavede politiske alliancer, skabte fjender og nogle gange gik de endda i krig. Simoni (salg af kirkearbejdspladser) og nepotisme (favorisering baseret på familieforhold) var løbet løbsk. Tydeligvis, hvis paven var koncentreret om disse verdslige spørgsmål, var der ikke som megen tid tilbage til omsorg for de trofastes sjæle. Kirkens korruption var velkendt og adskillige forsøg på at reformere kirken (især ved John Wyclif og Jan Hus) var gjort, men ingen af disse bestræbelser lykkedes udfordre kirkens praksis indtil Martin Luthers aktioner i begyndelsen af 1500-tallet.

Martin Luther

Martin Luther var en tysk munk og professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. Luther udløste Reformationen i 1517 ved at opslå, i hvert fald ifølge traditionen, sine "95 teser" på døren til Slotskirken i Wittenberg, Tyskland - disse afhandlinger var en liste over sætninger, der udtrykte Luthers tanker om visse kirkelige praksisser - især salg af aflad, men de var baseret på Luthers dybere bekymringer for kirkens doktrin. Before we go on, notice that the word Protestant contains the word "protest" and that reformation contains the word "reform"—this was an effort, at least at first, to protest some practices of the Catholic Church and to reform that Church.

Aflad

Salg af aflad var en praksis, hvor kirken bekræftede en donation eller anden velgørende arbejde med et stykke papir (en overbærenhed), som certificeret at din sjæl hurtigere ville komme i himlen ved at reducere din tid i skærsilden. Hvis du ikke begik nogle alvorlige synder, der sikrede dig plads i helvede, og du døde før du angrede og sonede alle dine synder, så blev din sjæl sendt til skærsilden - et slags mellem-stoppested, hvor du færdiggjorde at sone dine synder, før du fik lov til at komme i himlen.
Pave Leo d.10. havde indført aflad for at skaffe penge til genopbygningen af Peterskirken i Rom. Disse aflad blev solgt af Johann Tetzel, ikke langt fra Wittenberg, hvor Luther var professor i teologi. Luther var alvorligt bekymret over den måde hvorpå kirken skabte forbindelse mellem det, at komme i himlen og en handelstransaktion. Men salget af aflad var ikke Luthers eneste uenighed med kirken.

Kun Troen

Martin Luther var meget troende og havde gennemgået en spirituel krise. Han konkluderede, at uanset hvor "god", han end forsøgte at være, uanset hvordan han forsøgte at holde sig fra at synde, så kunne han ikke undgå at have syndige tanker. Han var bange for, at lige meget hvor mange gode gerninger, han gjorde, så ville det aldrig være nok til at han kom i himlen (husk at ifølge den katolske kirke, så hjalp det at gøre gode gerninger, hvis man ville i himlen). Det var en gennemgribende anerkendelse af menneskets syndige tilstand ikke var til at undslippe. For lige meget hvor venlige og gode vi forsøger at være, så oplever vi alle, at vi har onde tanker og nogle gange endnu værre end bare onde. Luther fandt en udvej for dette problem, da han læste Paulus, som skrev: "Den retfærdige skal leve af tro" (Rom 1:17). Luther forstod dette som at de, der ville komme i himlen, de retfærdige, udelukkende ville komme i himlen på grund af deres tro alene - ikke på grund af deres gerninger. Med andre ord er Guds nåde ikke noget vi kan optjene, men noget som Gud giver frit ud af, hvis man vælger at tage imod det. Den katolske kirke mente derimod, at gode gerninger betød meget for menneskets chance for at komme i himlen.

Skriften alene

Luther (og andre reformatorer) brugte udelukkende Bibelen som den eneste pålidelige kilde til instruktion (i modsætning til kirkens lære). The invention of the printing press in the middle of the 15th century (by Gutenberg in Mainz, Germany) together with the translation of the Bible into the vernacular (the common languages of French, Italian, German, English, etc.) meant that it was possible for those who could read to learn directly from Bible without having to rely on a priest or other church officials. Før den tid, hvor Bibelen kun var tilgængelig på Latin, blev dette antikke romersk sprog hovedsageligt talt af gejstligheden. Før trykpressen var bøger håndlavede og meget kostbare. Opfindelsen af trykpressen og oversættelse af Bibelen til folkesprog betød, at for første gang i historien var Bibelen tilgængelig for dem, der ikke arbejdede for kirken. Og nu blev et direkte forhold til Gud, udenom den katolske kirkes institution, mulig.
Da Luther og andre reformatorer efterså Bibelens ord (der blev gjort store anstrengelser for at forbedre nøjagtigheden af disse nye oversættelser baseret på tidlige græske håndskrifter), fandt de, at mange af kirkens praksis og læren om hvordan vi opnår frelse ikke svarede til Kristus' læren. Dette inkluderede mange af sakramenterne, herunder den hellige kommunion (også kendt som altergang). According to the Catholic Church, the miracle of Communion is transubstantiation—when the priest administers the bread and wine, they change (the prefix "trans" means to change) their substance into the body and blood of Christ. Luther denied this change during Holy Communion. Dermed udfordrede Luther et af de centrale sakramenter i den katolske kirke, en af dens centrale mirakler og dermed en af de måder, som mennesket kan opnå nåde hos Gud eller frelse.

Modreformationen

I første omgang ignorerede kirken Martin Luther, men Luthers opfattelser (og variationer af disse, herunder Calvinismens) blev hurtigt spredt ud over hele Europa. Han blev bedt om at afsværge (for at dementere) sine skrifter på Rigsdagen i Worms (et råd ledet af den tysk-romerske kejser i den tyske by Worms). Da Luther nægtede, blev han bandlyst (med andre ord bortvist fra kirken). Kirkens reaktion på truslen fra Luther og andre i denne periode kaldes modreformationen ("counter" betyder mod).

Tridentinerkoncilet

I 1545 påbegyndte kirken Tridentinerkoncilet, der skulle tage sig af problemerne Luther skabte. Tridentinerkoncilet var en samling af kirkens øverste embedsmænd, som mødtes (periodevis i 18 år) 25 gange hovedsagelig i den norditalienske by Trent.

Tridentinerkoncilets udvalgte resultater:

  1. The Council denied the Lutheran idea of justification by faith. They affirmed, in other words, their Doctrine of Merit, which allows human beings to redeem themselves through Good Works, and through the sacraments.
  2. They affirmed the existence of Purgatory and the usefulness of prayer and indulgences in shortening a person's stay in purgatory.
  3. They reaffirmed the belief in transubstantiation and the importance of all seven sacraments
  4. They reaffirmed the authority of scripture and the teachings and traditions of the Church
  5. They reaffirmed the necessity and correctness of religious art (see below)

Tridentinerkoncilets syn på religiøs kunst

Ved Tridentinerkoncilet bekræftede kirken også anvendeligheden af billeder - men påpegede, at kirkens embedsmænd skulle være omhyggelig med at fremme den korrekte anvendelse af billeder og vogte over muligheden for afgudsdyrkelse. Rådet dekreterede, at billeder er nyttige "fordi den ære, der vises heriblandt referer til de prototyper, som disse billeder repræsenterer" (med andre ord, vi ærer, gennem billederne, de hellige figurer afbildet). Og de gav yderligere begrundelse at billeder var nyttige, "fordi de mirakler, som Gud har udført gennem helgenerne og deres lærerige eksempler, er opsat foran de troendes åsyn; så de kan takke Gud for disse ting; kan indrette deres eget liv og manerer i efterligning af helgenerne; og måtte blive glade for at tilbede og elske Gud og dyrke fromhed."

Vold

Reformationen var en meget voldelig periode i Europa, og selv familiemedlemmer kom ofte i sammenstød, når det gjaldt uenigheder omkring religion. Begge sider, både katolikker og protestanter, var ofte helt sikre på, at de havde ret og at de andre gjorde djævlens arbejde.
Denne periodes kunstnere - Michelangelo fra Rom, Tizian fra Venedig, Dürers fra Nürnberg, Cranach fra Sachsen - var påvirket af disse ændringer, eftersom kirken havde været kunstneres største enkelte velgører. Now art was being scrutinized in an entirely new way. Den katolske kirke søgte at vide, om kunst kunne viderebringe Biblens historier på en effektiv og tydelig måde (se Veroneses Festen i Levis Hus for mere om dette). De fleste protestanter mistede derimod kirkens støtte og religiøse billeder (skulpturer, malerier, blyindfattede ruder osv) blev ødelagt i ikonoklastiske optøjer.

Andre udviklinger

Det er også i denne periode, at den videnskabelige revolution tog fart og observation af den naturlige verden erstattede den religiøse doktrin som kilde til vores forståelse af universet og vores plads i det. Kopernikus ændrede på oldtidens græske model af himlen ved at foreslå, at solen var i centrum for solsystemet og at planeterne kredsede omkring denne.
Samtidig fortsatte udforskning, kolonisering og (ofte tvungne) kristning af hvad Europa kaldte den "nye verden". Ved slutningen af århundredet var europæernes verden en hel del større og udtalelser om, at verden var mere forandret og mere usikker end den havde været i århundreder.
Bemærk venligst, at denne tutorial fokuserer på Vesteuropa. Der er andre former for kristendom i andre dele af verden, herunder for eksempel den østlige ortodokse kirke.
Essay by Dr. Steven Zucker & Dr. Beth Harris
Indlæser