Eksempel på retning i punktplots

. Grafen nedenfor viser prøveresultaterne i Dexters klasse. Den første graf viser forholdet mellem testresultater og den tid, eleverne har brugt på at øve sig. Den her akse viser antal timer, de har øvet sig, og den her akse viser prøveresultatet. Den anden graf viser forholdet mellem prøveresultat og skostørrelse. Skostørrelse er på den her akse, og her er prøveresultatet. Vi skal vælge det bedste forhold. . Lad os først se på graferne. Den her til venstre ligner et positivt lineært forhold. Vi kan indsætte en linje, der vil gå nogenlunde igennem punkterne. Det giver også god mening, at jo mere tid man bruger på at øve sig, jo bedre prøveresultat får man. Det passer fint. . Her ser det dog ikke ud til, at der er et forhold. . Der er en masse skostørrelser og en masse prøveresultater. En med en stor skostørrelse var knap så gode i prøven. En anden her ser ud til at have klaret det ret godt. Det vil være svært at få en linje til at passe her. Ligemeget hvad danner punkterne ikke en tendens. Lad os nu se på valgmulighederne. Der er et negativt lineært forhold mellem antal øvetimer og prøveresultater. Nej, det passer ikke. Forholdet er positivt. Jo flere timers øvelse, jo bedre testresultat. Et negativt forhold ville være en nedadgående linje. Der er et ikke-lineært forhold mellem antal øvetimer og prøveresultat og et negativt lineært forhold mellem skostørrelse og prøveresultat. Det giver heller ikke mening. Vi kan ikke sætte en lige linje på et ikke-lineært forhold. Her ser det ud til, at en linje passer helt fint. Det ser ikke ud til, at der er et forhold mellem skostørrelse og prøveresultat. Den vælger vi altså heller ikke. Der er et positivt lineært forhod mellem antal øvetimer og prøveresultat. Ja, det er rigtigt. Der er intet forhold mellem skostørrelse og prøveresultat. Ja, det er også rigtigt. Begge grafer viser en positiv lineær tendens, og der er lige høj korrelationsgrad. Nej, overhovedet ikke. Den her viser ikke et lineært forhold. .