Hovedindhold
Emne: (Trigonometri > Emne 2
Modul 10: Sinuskurver som modeller- Fortolkning af egenskaber ved sinuskurver
- Fortolkning af egenskaber ved sinuskurver
- Tekstopgave med trigonometri: modellering af daglig temperatur
- Tekstopgave med trigonometri: modellering af årlig temperatur
- Modellering med trigonometriske funktioner
- Tekstopgave med trigonometri: dagens længde (faseskift)
- Modellering med trigonometriske funktioner med faseskift
© 2024 Khan AcademyBrugerbetingelserFortrolighedspolitikCookiemeddelelse
Fortolkning af egenskaber ved sinuskurver
Når en trigonometrisk funktion modellerer en situation fra den virkelige verden, kan vi fortolke betydningen af dens neutrallinje, amplitude og periode. Lavet af Sal Khan.
Vil du deltage i samtalen?
Ingen opslag endnu.
Video udskrift
Vi får at vide,
at Alexa prøver et pariserhjul. Hendes højde over jorden i meter er modelleret med H(t),
hvor t er tiden i sekunder. Det kan vi se lige her. I denne video vil jeg snakke om
nogle egenskaber ved denne graf. Den første egenskab vi skal
snakke om er neutrallinjen. Sæt videoen på pause og se,
om du kan finde neutrallinjen på denne graf eller
neutrallinjen af denne funktion. Dernæst skal vi snakke om,
hvad den repræsenterer. Alexa starter med at være
5 meter over jorden og hun kommer højere og højere
og højere op, helt op til 25 meter. og går tilbage til 5 meter over jorden og så op til 25 meter. Vi kan se neutrallinjen som midtpunktet
mellem disse ektrema eller gennemsnittet af disse ekstrema. De to ekstrema er hendes laveste punkt
på 5 og hendes højeste på 25. Hvad er gennemsnittet af 5 og 25? Det er 15. Så neutrallinjen skal se
nogenlunde således ud. -- Jeg forlænger lige denne linje lidt -- Den kan nemlig hjælpe os
med at finde ud af, hvad neutrallinjen repræsenterer. Den repræsenterer midten
af vores omdrejning eller hvor langt over jorden
centrum af pariserhjulet er. Lad mig tegne et pariserhjul
som hjælp til at visualisere. Jeg tegner en cirklen med denne i centrum. Pariserhjulet ser nogenlunde således ud. Det har måske en eller anden form
for bærende bygværk hernede. Pariserhjulet ser nogenlunde således ud. Denne afstand til jorden er 15 meter
og repræsenteres af neutrallinjen. Den næste egenskab jeg vil se
nærmere på er amplituden. Sæt videoen på pause tænk over,
hvad amplituden af denne oscillerende funktion er og hvad den
repræsenterer i den virkelige verden eller hvor den kommer fra
i den virkelige verden. Amplituden er den største
forskel fra neutrallinjen. Du kan se lige her, når Alexa starter,
så er vi 10 meter under neutrallinjen, eller 10 meter under centrum. Alexa er lige her. Hun 10 meter under neutrallinjen. Efter omkring 10 sekunder,
så er hun lige ved neutrallinjen. Det betyder, at hun er lige her. Måske kører pariserhjulet denne vej. Jeg forestiller mig i hvertfald,
at det kører med uret. Efter endnu 10 sekunder,
så er hun ved 25 meter. Så er hun lige her. Jeg tegnede med vilje en cirkel
med denne størrelse. Vi kan se, hvad amplituden svarer til. 10 meter under neutrallinjen til
at starte med og 10 meter over. Det er den største forskel eller største ændring fra neutrallinjen. Her kan du se, den repræsenterer
radius af vores pariserhjul, 10 meter. Herfra begynder hun, at gå ned igen og her er hun tilbage, hvor hun startede. Den sidste egenskab, jeg vil
snakke om, er perioden. Hvad er perioden af denne
periodiske funktion? Sæt videoen på pause og tænk over det. Perioden svarer til, hvor lang tid
det tager at gennemføre en omgang. Hun starter i bunden og efter 10 sekunder er hun
endnu ikke ved bunden igen. Efter 20 sekunder, ikke ved bunden. Efter 30 sekunder, ikke ved bunden. Men efter 40 sekunder er hun tilbage
ved bunden og skal til at gå opad igen. Dette tidsrum, disse 40 sekunder,
det er perioden. Når du kigger her, så starter
hun ved 5 meter over jorden og efter 10 sekunder er hun lige her og det svarer til dette punkt. Efter endnu 10 sekunder er hun lige her. Det svarer til dette punkt. Efter endnu 10 sekunder er hun her. Det svarer til dette. Og efter endnu 10 sekunder
eller i alt 40 sekunder, så er hun tilbage, hvor hun startede. Perioden i dette eksempel viser, hvor langt tid det tager
at lave en hel rotation. Nu skal vi være forsigtige,
når vi forsøger at visualisere en periode. Det kan være fristende at sige: vi starter her 15 meter over jorden, så går vi ned, så går vi op igen og
nu er vi igen ved 15 meter over jorden. Så perioden er nok 20 sekunder. Men du kan se herover, at det tydeligvis ikke er tilfældet. Dette punkt repræsenterer
15 meter over jorden på vej nedad. Vi er i dette punkt. Efter endnu 10 sekunder,
så er vi tilbage her. Det svarer til en halv cyklus,
halvvejs rundt. For at komme hele vejen rundt, så skal vi ikke blot have
præcis den samme højde, men vi skal også gå i den samme retning. Her er vi ved 15 på vej nedad. Her er vi ved 15 på vej opad. Så vi skal fortsætte endnu 20 sekunder for at være ved 15 meter oppe
og være på vej nedad.