Hovedindhold
Emne: (Biologi i Folkeskolen > Emne 3
Modul 2: Føde og energi hos organismerFøde og energi hos organismer
Vores kroppe bruger mad til to hovedformål: som brændsel til energi og som byggesten til vækst. Molekylerne i fødevarer, såsom fedt, sukker og proteiner, svarer til dem i vores krop. De kan nedbrudes og omarrangeres og bruges til vækst eller som energikilde. Lavet af Khan Academy.
Vil du deltage i samtalen?
Ingen opslag endnu.
Video udskrift
Et hurtigt spørgsmål til dig: Har du nogensinde kigget på
en persons babybilleder og undret dig over, hvordan mennesker går
fra at være små til at være store? Selvfølgelig vokser vi og bliver voksne. Men her tænker jeg på det niveau, der involverer de atomer og molekyler,
som kroppen består af, fordi A) jeg er forsker og at undersøge
sådanne spørgsmål er mit job, og B) når det kommer til stykket så er alle de forandringer,
som vi ser på stor skala, blot refleksioner af mange små ændringer
på molekylær skala. Hvis du tænker på det på den måde,
så er det rimeligt at antage, at fordi den voksnes krop er større, så har den flere og/eller større molekyler
sammenlignet med babyens krop. Det betyder, at der hos barnet
findes molekyler, og disse molekyler vekselvirker
og reagerer med andre molekyler fra verdenen
for at blive til denne voksne person. Generelt set er kilden til andre
molekyler vores føde altså den mad, som vi spiser. For at forstå dette kan vi lave
en sammenligning mellem mad og træ. Det jeg mener, er at molekylerne
fra vores mad vekselvirker med kroppens molekyler
på to forskellige måder. Den første er som en kilde til
molekylære byggesten eller med andre ord molekyler, som kroppen
kan bruge til at bygge nye strukturer. Den anden måde er,
som en kilde til brændstof, lidt ligesom det træ eller brænde,
som danner bålet her. For at forstå hvordan og hvorfor det sker, er vi nødt til først at tale om madens
molekylære opbygning. Hvilke molekyler er der i mad? Lad mig vise dig. Kort sagt består mad af disse tre typer
af molekyler. Først er der fedstoffer, så har vi kulhydrater og endelig protein. Jeg forestiller mig, at du har hørt,
om nogle af dem før. Disse molekyler består af
forholdsvis få grundstoffer. Modellen her er farvekodet. De grå kugler er kulstof,
og de hvide er brint. De udgør størstedelen. Så de fleste af livets molekyler består af
primært kulstof og brint. Men vi har også ilt, som er de røde, og kvælstof som er de blå. De er de andre store spillere. Indimellem finder vi også små mængder
af andre grundstoffer, som for eksempel svovl,
der er den gule her. Men det interessante er, at det er præcis de samme grundstoffer,
som udgør størstedelen af vores celler. Du bemærker måske, at farverne til højre
går igen til venstre. Det er her begrebet
molekylært tømmer kommer fra. Vores celler kan tage mad og nedbryde
det til små byggeklodser, som de så kan bruge til at bygge nye
strukturer i vores krop Det er sådan, vi gror. Den er sådan babyer bliver til voksne. Det viser sig, at vi faktisk er,
hvad vi spiser. Det er ret fantastisk. Før vi bliver helt revet med, så lad os
skifte retning og tale om den anden side af tingene. For som jeg fortalte dig før,
så er mad ligesom tømmer. Vi kan bruge tømmer til
at bygge nye bygninger. Men hvis vi har behov for det,
kan vi brænde tømmer for at få energi. Vi kan lave et bål. Hvis vi gør det, får vi energi
i form af lys, vi får energi i form af varme
og måske også lidt lyd. Føde fungerer på samme måde. Vi kan tage de samme fødevaremolekyler,
som kroppen nedbryder til byggesten, og istedet bruge dem som brændsel
til at generere cellulær energi. Den energi kan vi bruge
til at bygge alle de ting, som vi netop har talt om. På samme måde kan vores celler,
når de samarbejder bruge energien til at løbe, tænke
eller alt det andet vi mennesker gør. Lad os tage et skridt tilbage og
zoome ud. For så vil vi se, at de to processer,
som vi netop har gennemgået, altså mad som byggemateriale,
og mad som brændstof, faktisk kan forklare
utrolig meget om livet. Det er ikke kun os. Enhver levende organisme på
Jorden gør det. Når du fodrer din hund, fodrer du også
deres molekylære konstruktionsprojekter. Dermed har vi besvaret vores spørgsmål
fra starten af videoen, nemlig: Hvordan går vi fra lille til stor? Det der sker, er at barnet bliver voksen
ved at indtage mad, mælk og alt det andet, som børn spiser. Og nogle af molekylerne i maden
vil blive brugt som brændsel til at producere energi, og noget af den energi vil blive brugt til at sætte fødevaremolekyler sammen
med molekyler hos barnet for at bygge et større barn,
altså en voksen. Jeg håber, at denne video hjalp. Vi ses næste gang.