Hovedindhold
Emne: (AP® ︎ Differentialregning BC > Emne 1
Modul 1: Definition af grænseværdier og bruge af notation for grænseværdierIntroduktion til grænseværdier
Grænseværdier beskriver, hvordan en funktion opfører sig tæt ved et punkt, i stedet for i punktet. Denne idé er grundlaget for al differentialregning og integralregning.
For at forstå, hvad grænseværdier er, lad os se på et eksempel. Vi starter med funktionen .
Grænseværdien for ved er den værdi nærmer sig, når vi kommer tættere på og tættere på . Grafisk svarer det til den -værdi, vi nærmer os, når vi på grafen for kigger tættere og tættere på punktet, hvor .
For eksempel, hvis vi starter i punktet og nærmer os på kurven, så bliver vores -værdi (funktionsværdien) virkelig tæt på .
Hvis vi i stedet starter i punktet og går til venstre, indtil vi kommer rigtig tæt på , så vil -værdien igen være virkelig tæt på .
Derfor siger vi, at grænseværdien for ved er .
Du spørger måske dig selv, hvad forskellen mellem grænseværdien for ved og værdien for ved er, dvs. .
Grænseværdien for ved er i dette tilfælde lig med værdien , men det er ikke altid tilfældet. Lad os kigge på funktion . Denne funktion er den samme som på alle måder, bortset fra at den er udefineret ved .
Ligesom er grænseværdien for ved lig med . Det er fordi vi stadig kan komme meget tæt på og funktionens værdier vil komme meget tæt på .
Så grænseværdien for ved er lig med , men værdien af ved er udefineret! De to er ikke det samme!
Det er det utrolige ved grænseværdier; de afhænger ikke af den faktiske værdi for funktionen ved grænsen. De beskriver, hvordan funktionen opfører sig, når det kommer tæt på grænsen.
Vi bruger en særlig notation, når vi taler om grænseværdier. Vi skriver grænseværdien for , når nærmer sig som:
Symbolet (latin; limes) betyder, at vi finder en grænseværdi for noget.
Udtrykket til højre for er det udtryk, vi finder grænseværdien for. I vores tilfælde er det funktionen .
Udtrykket , der kommer under , betyder, at vi finder grænseværdien for , når nærmer sig .
Med grænseværdier vil vi uendeligt tæt på.
Hvad mener vi, når vi siger "uendeligt tæt på"? Lad os tage et kig på værdierne af , når -værdierne kommer meget tæt på . (Husk: da vi har at gøre med grænseværdier, er vi ligeglade med selv.)
Vi ser, når -værdierne er mindre end , men nærmer sig, så kommer værdierne af tættere og tættere på .
Vi ser også, når -værdierne er større end , men nærmer sig, så kommer værdierne af tættere og tættere på .
Det tætteste vi kom på var og , som ligger fra .
Men vi kan komme tættere på, hvis vi vil. Hvis vi vil være fra , så kunne vi vælge og få .
Det kunne vi fortsætte med - uendeligt. Vi kan altid komme tættere på . Men det er præcis, hvad "uendeligt tæt på" handler om! Da det at være "uendeligt tæt på" i virkeligheden er umuligt, mener vi med , at uanset hvor tæt vi ønsker at komme til , så er der en -værdi meget tæt på , som vil være det.
Hvis du synes det er lidt svært at forstå, så vil dette måske hjælpe; hvordan ved vi, at der er uendelig forskellige heltal? Det er jo ikke fordi vi har talt dem alle og er kommet til uendelig. Vi ved, at der er uendelig mange, fordi der for ethvert heltal findes et andet heltal, der er endnu større end det. Og et større end det, og et større end det.
I grænseværdier forsøger vi ikke at få noget uendeligt stort, men at komme uendeligt tæt på. Når vi siger , mener vi, at vi altid kan komme tættere og tættere på .
Endnu et eksempel:
Lad os analysere , som er grænseværdien for udtrykket , når nærmer sig .
Vi kan se, hvordan -værdierne på grafen, når vi nærmer os punktet ved , kommer tættere og tættere på .
Vi kan også se på tabelværdierne:
Vi kan komme så tæt på , som vi ønsker. Antag, at vi ønsker at være mindre end fra . Hvilken -værdi tæt på kan vi vælge?
Lad os prøve :
Det er mere end væk fra . Lad os prøve :
Det var tæt nok! Ved at benytte -værdier, der er tættere på , kan vi komme endnu tættere på .
Vi konkluderer, at .
En grænseværdi skal være den samme fra begge sider.
Lad os vende tilbage til og . Her kan vi se, hvordan vi nærmer os , uanset om -værdierne vokser mod (dette kaldes "nærmer sig fra venstre") eller om de falder mod (dette kaldes "nærmer sig fra højre").
Lad os i stedet kigge på funktionen . Den -værdi vi nærmer os, når -værdierne nærmer sig afhænger af, om vi gør det fra venstre eller fra højre.
Når vi nærmer os fra venstre, nærmer funktionen sig . Når vi nærmer os fra højre, nærmer funktionen sig .
Når en grænseværdi ikke nærmer sig den samme værdi fra begge sider, siger vi, at grænseværdien ikke eksisterer.
Vil du deltage i samtalen?
Ingen opslag endnu.