Hjernen og sansning af omverdenen

Vi mennesker har mange sanser, som vi bruger hver dag. Sanserne inkluderer syns-, lugte-, smags-, føle- og høresans. Men har du nogensinde undret dig over, hvordan sanserne fungerer? Hvordan kan du se et smukt maleri på et kunstmuseum, eller dufte regnen udenfor på en stormfuld dag, eller mærke at dine yndlingssokker stadig er lidt fugtige og skal have en tur mere i tørretumbleren? Hvordan finder oplysningerne vej fra vores sanseorganer til hjernen? Svaret på dette ligger i vores nervesystem. Måske husker du, at vores krop består af adskillige komplekse organsystemer, som arbejder sammen for at kunne udføre mange forskellige slags funktioner. I dag skal vi tale om nervesystemet, der er et organsystem, som tillader os at sanse og reagere på vores omgivelser. Nervesystemet består af specialiserede celler og celledele kaldet sansereceptorer, som er i stand til at opfange signaler fra omgivelserne. Disse signaler kaldes stimuli eller stimulus, hvis der blot er tale om ét signal. Stimuli kommer i mange forskellige former. For eksempel er mekaniske stimuli i sagens natur fysiske og er involverede i forbindelse med vores føle- og høresans. Du kan spille på guitar, mærke strengene mod dine fingerspidser og lytte til de unikke toner, der produceres, når strengene vibrerer. Disse er alle eksempler på mekaniske stimuli. Kemiske stimuli består af molekyler og er involverede i forbindelse med vores smags- og lugtesans. Lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du spiser en velsmagende nudelsuppe med kylling. Når du fører en skefuld suppe ind i munden, bliver dine smags- og duftreceptorer ramt af bølger af molekyler, der bidrager til din oplevelse af maden. Signalerne fra molekylerne er kemiske stimuli. Og i dette tilfælde signalerer molekylerne fra suppen at maden, som du spiser, er let krydret og ekstremt velsmagende. Til sidst er der de elektromagnetiske stimuli, der bruges af synssansen. De inkluderer lyset, som kommer ind i vores øjne hver dag. Sollyset, som får dig til at knibe øjnene sammen, traffiklysene du ser på gaderne, og de klare og forskelligartede farver overalt omkring dig. Det er blot et par eksempler på elektromagnetiske stimuli i form af lys. Men hvad sker der efter sansereceptorerne opfanger stimuli? Idet en sansereceptorer påvirkes og modtager information sender den oplysningerne videre via vores nerveceller. Her ses en nervecelle, der er specialiseret i at videresende information i form af elektriske signaler. Disse signaler bliver overført langs nerveceller og frem til hjernen, som har ansvaret for bearbejdning og organisering af sanseoplysninger fra forskellige sansereceptorer. Efter at have bearbejdet informationen kan hjernen udløse et respons og også lagre informationen som et minde så du kan huske det i fremtiden. Forestil dig, at du spiller bold sammen med dine venner i en park. Dine sansereceptorer opfanger information, idet du ser bolden komme imod dig og kan føle vinden på din hud. Signaler fra sansereceptorerne, vil rejse langs nervecellerne til hjernen, hvor alle de forskellige signaler bliver bearbejdet Så kan din hjerne udløse et respons som at bevæge dig til det rigtige sted og holde dine hænder ud, så du kan gribe bolden. Hjernen gemmer også at minde, så du kan huske, at boldspil er en sjov aktivitet, som du har lyst til at lave igen. Du kan næsten tænke på strømmen af information fra en stimulus, til sansning, til bearbejdning og endelig udløsning af en reaktion eller lagring af information som et indviklet stafetløb. Sansereceptorer opfanger beskeder i form af stimuli og sender informationen videre langs nerverne og op til hjernen. Men i dette stafetløb er slutresultatet en reaktion på stimulusen og informationslagring. Så for at opsummere: i dag har vi talt om, hvordan vores krop sanser og reagerer på vores omgivelser. Information overføres fra en stimulus, til sansereceptorer, til nerveceller og endelig til vores hjerne, hvor sansebearbejdningen sker. Uanset om vi er bevidste om det eller ej, så arbejder vores nervesystem på turbo hver dag for at levere den information, som vores kroppe har brug for, for at kunne sanse vores omgivelser og trives i dem.