Fotosyntese hos organismer

Hej, jeg vil indvie dig i en af mine hemmeligheder. Jeg elsker havearbejde. Faktisk har jeg en stor have med æbler, blåbær, græskar og tomater. Jeg giver mine planter mikronæringsstoffer og måske lidt gødning. Men jeg giver dem ikke mad på samme måde, som når jeg fodrer min hund, der spiser flere gange om dagen. Planterne kan jeg bare sætte i jorden, vande dem regelmæssigt og se dem vokse. Hvordan gør de det? Jo, de udfører en process kaldet fotosyntese. Fotosyntese er et videnskabeligt begreb, som beskriver, hvordan nogle levende organismer bruger energi fra sollys til at leve og gro. Mange forskellige slags planter, alger og adskillige encellede organismer kan udføre denne fantastiske proces. I dag skal vi prøve at beskrive fotosyntese ved hjælp af tomater. Her ser du en ung tomatplante, der ligner dem jeg har i min egen have. Lad os kalde tomatplanten Planty. Lad os først kigge på Plantys nærmeste omgivelser. Jorden som Planty vokser i indeholder vand, og luften omkring Planty indeholder kuldioxidmolekyler. Disse to kemiske forbindelser er de startmaterialer eller inputs, som Planty skal bruge for at kunne udføre fotosyntese. Lad os kigge på vejrudsigten. Det ser ud til, at idag bliver en solskinsdag. Når solen skinner på jorden, udsender den energi i form af lys. Denne energi er afgørende for, at Planty kan udføre fotosyntese. Som det næste kigger vi nærmere på Planty, for Plantys celler gemmer på deres egen lille hemmelighed. Inde i Plantys celler findes mikroskopiske strukturer, som hjælper Planty med at udføre fotosyntese. Disse strukturer kaldes grønkorn. Grønkorn indeholder et grønt pigmentmolekyle kaldet klorofyl. Det er inde i klorofylmolekylerne, at solens energi bliver absorberet så den kan bruges til fotosyntese. Faktisk er klorofyl grunden til, at planters blade er grønne. For at huske det kan du tænke på klorofyl sådan her: kloro- betyder grøn og -fyl betyder blad. Så når man sætter det sammen, får man et grønt blad. Nu ved vi, at kuldioxid, vand og sollys er nødvendige for, at fotosyntese kan forløbe. Vi ved også, at hos planter som Planty sker fotosyntese i grønkornene ved hjælp af pigmentet klorofyl. Næste trin er at se, hvad der sker under selve fotosynteseprocessen. Når sollys rammer Plantys grønkorn bliver energien brugt til at omarrangere atomer i kuldioxid- og vandmolekyler igennem en serie af kemiske reaktioner. Outputtet af disse rekationer er iltmolekyler og sukker. Sukkerstofferne er afgørende for, at Planty kan overleve, for de er en kilde til kemisk energi, som hjælper Planty til at leve og vokse. Det er med andre ord Plantys mad. Planty kan gøre et par forskellige ting med sukkeret dannet ved fotosyntese. Den kan nedbryde det for at få energi med det samme, eller den kan opbevare sukkermolekylerne til senere brug. Hvis Planty lagrer sukkermolekylerne kan den bruge dem som energikilde i fremtiden. Det betyder, at Planty kan vokse, selv når solen ikke skinner. Planty kan også bruge sukkermolekylerne til at bygge større molekyler, såsom cellulose, der giver Plantys celler struktur. På den måde kan Planty vokse sig større med ganske lidt hjælp fra mig; alt sammen takket være fotosyntese. Plantys andet output, ilt, frigives til atmosfæren. Det er sejt, fordi det forsyner organismer i økosystemet, inklusive os, med ilt. Så tak til Planty og andre fotosyntetiserende organismer for at give os ilt, så vi kan trække vejret. Og det mine venner er fotosyntese. Så næste gang du er i en have, kan du tænke på dette; Alle de plantestrukturer som du kan se, såsom stilke og blade og endda frugten og grøntsagerne, som vi spiser består primært af atomer, som engang var startmaterialerne til fotosyntese. Med hjælp fra en smule sollys kan planter lave deres egen mad og vokse. De tager kuldioxid ud af atmosfæren og frigiver ilt, som vi kan indånde. Og med det i mente tror jeg, at jeg vil gå ud og give min egen have noget vand. Vi ses senere.