Hovedindhold
Emne: (Trigonometri > Emne 4
Modul 4: Additionsformlerne- Gennemgang af additionsformlerne
- Brug af additionsformel for cosinus
- Brug af dobbeltvinkelformlen for cosinus
- Brug af additionsformlerne
- Bevis for additionsformlen for sinus
- Bevis for additionsformlen for cosinus
- Bevis for additionsformler for tangens
© 2024 Khan AcademyBrugerbetingelserFortrolighedspolitikCookiemeddelelse
Bevis for additionsformler for tangens
Sal bruger additionsformlerne for sinus og cosinus til at bevise formlerne for tangens. tan(x+y)=(tan(x)+tan(y))/(1-tan(x)tan(y)). Lavet af Sal Khan.
Vil du deltage i samtalen?
Ingen opslag endnu.
Video udskrift
I denne video antager jeg,
at du allerede ved nogle ting, som vi har bevist i andre videoer. sin(x+y) = sin(x)∙cos(y) + -- du bytter nu rundt
på cosinus og sinus -- cos(x)∙sin(y). cos(x+y) = cos(x)∙cos(y) - sin(x)∙sin(y). Det har vi bevist i andre videoer. Ligeledes er der nogle overgangsformler
vi har bevist i andre videoer. cos(-x) = cos(x) og sin(-x) = -sin(x). Og naturligvis ved vi, at tangens af noget
er defineret som sinus over cosinus af dette noget. Nu vil jeg lave en formel for tan(x+y)
udtrykt kun med tan(x) og tan(y). Det samme som disse formler
heroppe for sinus og cosinus. Du tænker måske med det samme, at tan(x+y) ud fra definitionen af tangens er det samme som sin(x+y)/cos(x+y). Og hvad er det lig med? Vi ved, at sin(x+y) kan skrives således. Lad mig skrive det. Det bliver sin(x)∙cos(y) + cos(x)∙sin(y). Nu laver jeg lige linjen lidt længere nede da vi skriver noget andet lige om lidt. Alt dette over cos(x+y),
som er dette udtryk, hvor det er udtrykt med cos(x),
cos(y), sin(x) og sin(y). Lad mig skrive det her. Du får cos(x)∙cos(y) - sin(x)∙sin(y). Vi vil udtrykke det som
tangens til x'er og y'er. Da vi ved, at tangens er sinus/cosinus,
giver det måske mening, at dividere både tæller og nævner med et udtryk, der kan begynde
at omskrive tæller og nævner, så de er udtrykt med tangens. Jeg går straks i gang, så i tælleren -- jeg gør det først i tælleren og
så gør jeg det i nævneren -- i tælleren dividerer jeg med cos(x)∙cos(y). Jeg kan ikke kun dividere i tælleren
med cos(x)∙cos(y), da jeg så ændrer værdien af dette udtryk. Jeg skal også gøre det i nævneren. Jeg ved det er en indviklet brøk, men den bliver reduceret om lidt. Jeg dividerer også i nævneren
med cos(x)∙cos(y) Lad os reducere det
på en eller anden måde. I tælleren går dette cos(y) ud
med dette cos(y). Det første led bliver sin(x)/cos(x). I tælleren får vi sin(x)/cos(x),
som er lig tan(x). I det andet led går cos(x) ud med cos(x). Tilbage har vi sin(y)/(cos(y),
som naturligvis er tan(y). så + tan(y). Alt dette bliver over -- lad os se på nævneren -- I det første led går cos(x) ud med cos(x) og cos(y) går ud med cos(y). Det første led, når du
dividerer med cos(x)∙cos(y) er 1. Så har vi et minus. Det andet led er interessant. Vi har sin(x) over cos(x) og
sin(y) over cos(y). sin(x) over cos(x) er tan(x) og sin(y) over cos(y) er tan(y). Dette bliver tan(x)tan(y). Sådan nu har vi skrevet
et udtryk for tan(x+y), som kun har tangens af x'er og y'er. Nu spørger du så måske, det er fint med tan(x+y), men hvad med tan(x-y)? Lad os lige kigge på det vi allerede ved. Lad mig skrive det her. tan(-x) er lig sin(-x)/cos(-x). Hvad er det lig med? Jeg er ved, at løse tør for plads. sin(-x) er det samme som -sin(x) og cos(-x) er blot cos(x). Dette er blot -tan(x). Grunden til at det er nyttigt er,
fordi jeg nu kan skrive, at tan(x+ (-y)). Hvor der står y, der skriver vi nu -y. Dette bliver lig tan(x) + tan(-y) over
1 - tan(x)tan(-y). Vi ved, at tan(-y) = -tan(y). Det er det også her. Vi kan blot skrive tan(y) og dette minus bliver et plus. Nu kan vi skrive det pænt. Vi ved, at tan(x-y) = tan(x) - tan(y)
over 1 + tan(x)∙tan(y).